Quickpoint Birkerød

Toftebakken 2C
3460 Birkerød

Tlf.: 45 53 44 01       E-mail: 3460@quickpoint.dk

Man - torsdag: 7.30-16.00
Fredag: 7.30-15.30
Lør - søndag: Lukket

 

Autoværksted i Birkerød

Autoværkstedet Quickpoint i Birkerød – tidligere del af AGL – blev indlemmet i Quickpoint-familien i 2013. I juni 2020 blev kædens navn ændret fra Quickpot til Quickpoint. I årenes løb har autoværkstedet i Birkerød ændret sig markant. Fra i 2013 udelukkende at være et dækcenter er det i dag et topmoderne autoværksted med et virkelig godt ry.

Værkstedet er let at komme til både med bil og offentlig transport. Det ligger på Toftebakken 2C i Birkerøds sydøstlige del. Det er tæt på Birkerød kongevej, togstationen og der er et busstoppested lige ved døren. Skal du have foretaget lettere opgaver såsom et tjek af bilens aircondition eller et hjulskifte, klarer vi det, mens du venter – der er altid kaffe på kanden. Drejer det sig om et længerevarende serviceeftersyn stiller vi gerne en lånebil til rådighed.

Når du besøger Quickpoint Birkerød, bliver du mødt af et serviceminded hold bestående af Martin Reidel Hørman , som er værkstedschef, tre mekanikersvende og to lærlinge. På værkstedet har vi alt tænkeligt værktøj og udstyr. Vi kan derfor tilbyde både fejlfinding, reparationer og service på alle biler – selv de helt nye modeller. Værkstedet har også moderne diagnoseudstyr, som kan bruges til hovedparten af bilerne i Danmark.

Du kan gå ind og booke en tid online hos Quickpoint i Birkerød her eller ring 45 53 44 01

FDM kvalitetskontrol score: 4,3 ud af 5.

Værkstedschef: Martin Reidel Hørman

 

Book en tid hos Quickpoint Birkerød:

Indtast din nummerplade
Dk
Vælg dit Quickpoint værksted

Serviceeftersyn og garanti

Der er desværre stadig kunder, der tror, at de kun kan opretholde fabriksgarantien på deres nye bil, hvis de benytter et mærkeværksted, når den skal til serviceeftersyn. Men det er heldigvis en saga blot. Frie værksteder som Quickpoint i Birkerød kan lige så vel foretage service på din helt nye bil, som et autoriseret værksted kan. I 2002 bestemte EU at bilproducenterne skulle gøre deres servicedokumenter frit tilgængelige. Det vil sige, at vi hos Quickpoint Birkerød kan foretage servicen ud fra bilproducentens servicebulletin og serviceskema, så det bliver gjort helt efter reglerne og du er sikker på at din garanti er intakt.

Et godt råd er dog at gemme de papirer du får med efter et serviceeftersyn. Skulle du få problemer med garantien senere, er de med til at dokumentere, at alt er gjort lige efter bogen. Du skal naturligvis også huske at sende din nye bil til service med de intervaller, som er beskrevet i bilens servicebog. Det er vigtigt for at beholde garantien. Glemmer du et serviceeftersyn, kan du risikere at garantien bortfalder.

Dækcenter Birkerød

Hos Quickpoint i Birkerød vil vi gerne gøre det økonomisk overkommeligt og let for dig at køre sikkert året rundt. Derfor skifter vi dine dæk til en meget rimelig pris og opbevarer også gerne dine dæk her hos os. Så er du fri for at bakse rundt med de uhåndterlige og tunge dæk, når de skal udskiftes til enten vinter- eller sommerdæk. Når dine dæk er i vores varetægt, er du sikker på, at de opbevares ved den optimale temperatur, så gummiet ikke nedbrydes før tid. Når du får dine dæk opbevaret hos os forlænger det med andre ord deres holdbarhed og gør det oven i købet lettere for dig, når dækkene skal skiftes.


 

Kundeanmeldelser af Quickpoint Birkerød

 

Leverer god kvalitet i reparationer


Service udføres efter fabrikanternes anvisninger, prisestimaterne holder, leverer god kvalitet i reparationer og service, er meget fagligt kompetente, yder en rigtig god og venlig service, altsammen til meget rimelige priser. Rigtig godt præsteret af Quickpoint Birkerød.

 

Super service til en skarp pris


Aftalte at jeg kom forbi med punkteret hjul, og dårligt var jeg kommet ind ad døren før en smilende medarbejder rakte ud efter hjulet og gik i gang med at udskifte dækket, som sluttelig blev lagt i bilen. Fantastisk service i Birkerød !!!

 

Højt serviceniveau til god pris


Vejledningen fra Quickpoint Birkerød var i top. Jeg fik bedre dæk og lavere pris, fordi mekanikeren tog sig tid til at undersøge hvilke tilbud, der ville være bedst for mig og min bil. En yderst velkommen gestus i den branche.